mandag den 7. oktober 2013

Tegneserie

Under festugen, skulle vi lave en tegneserie over festuges plakat.


Vi fik forskellige kriterier, bl.a. at plakaten skulle indeholde figurer, vi ikke selv havde lavet/tegnet, så jeg fandt disse:
 







Jeg satte mig til rette, og begyndte min fantastiske proces :p 


Jeg lavede silhuetter ud af genstandene, og dette blev den færdige tegneserie:


 Bagefter skulle vi lave endnu en tegneserie eller et billede ud fra nogle af formerne fra den første tegneserie.

Jeg startede med at tegne nogle af formerne. 


Jeg tog nogle af de bedste figurer og tegnede dette:


Da vi havde tid, eksperimenterede jeg med lidt farver, og det endelige og færdige resultat blev således:


Jeg lavede en slags 'dagbog' over hele processen fra ende til anden.  



Vi blev bed om at være opmærksomme på vores arbejdsproces, så jeg skrev simpelthen bare alle mine tanker ned og noterede tiden det tog. Hvis det er svært at læse på billederne, har jeg renskrevet præcis hvad der står:

"En festuge?

Jeg skal lave en tegneserie. Lad mig lige ridse op, hvad jeg ved; tegneserien skal fylde én A4 side, det skal omhandle festugen med udgangspunkt i plakaten og den skal laves af figurer, jeg ikke selv har tegnet/lavet, plus farverne må kun være fra plakaten. Det er jo en ekstrem bred opgave og jeg er sulten… øjeblik. Tilbage til opgaven! Indtil videre har jeg arrangeret mig et arbejdssted, ved et vindue, lavet en dejlig kop the, afspillet soundtracket fra Pirates of the Caribbean, fundet og taget billeder af nogle visne blade og skrevet stikord ned. Ikke dårligt. (Nu har jeg meget lyst til at se Pirates of the Caribbean!...) Jeg vil gerne have tegneseriedesignet til at minde om Stupid Fox med aflange rektangulære firkanter på et liggende A4 papir. Skal der være en handling? Eller skal det være lidt svært at gennemskue? Jeg vil egentlig helst have en handling, men det føles lidt som om, det er det forkerte  at gøre. Det virker som om, det hele skal være lidt mystisk og kunstnerisk. Hvis nu jeg starter ud med at stå ved min idé om en handling, så skal jeg have fundet et tema. Lige nu virker mine motiver dystre, men de skal være festlige? Jo, der skal være et festligt element! Måske noget ironisk :) Noget, der virker dystert, men som i virkeligheden er en fest!

Lige nu tænker jeg Lille Ælling, H.C. Andersen, hvor det hele virker så trist, men som faktisk ender godt. At jeg allerede har en idé efter 23 minutter (soundtracket har kørt i 23 minutter) gør mig lidt usikker; vi får så tit at vide, at vi skal afprøve så mange idéer som muligt og ikke låse os fast på noget lige fra starten - kill your darlings - men jeg kan altså mærke en lyst til netop denne idé. Og den slags lyster skal man altså følge op på. JAAH det køre! Hvor er dog tjekket og dejlig og ja, det her kommer op på bloggen! :D Afsted med min brainstorming: sørgelig visne og brugte ting. Måske med lidt god vilje og måske en festhat, bliver selv den kedeligste og trælse dag til en fest. GO! (Der er gået 27 minutter)

Vi har plakatens to (eller ene) figurer omgivet af triste omrids af visne blade og regn. Og her kommer fest-faktoren ind. Jeg bliver nødt til at ringe til mor og fortælle hende om min arbejdsproces, for jeg synes slev jeg gør et smadder godt stykke arbejde! FOKUS, der skal skilles mellem privat- og studie liv -> jeg tror jeg en danse/luft pause på 5 min.. (Der er gået 31 minutter)
Tilbage igen (der er gået 38 minutter) :). På min pause lavede jeg en ny kop the og noterede mig dagens vigtigste gøremål - så er det ude af hovedet - og funderede over, hvor denne lyst og dette engagement til projektet kom fra - det er ikke jordens mest spændende opgave - og tænkte på Montys opsang i morges: vi skulle være opmærksom på vores arbejdsmetode og holde vores fokus; som man gør i professionelle sammenhænge. Det fik mig til at tænke på mig og min fremtid -> jeg vil gå fuldt ind for det arbejde jeg nu engang får, og derfor skal jeg selvfølgelig også gå ind for det her, uanset om det tænder mig eller ej. Det handler om at finde gejsten. Og skulle jeg sige det selv, er min gejst ikke svær at tænde - især ikke hvis det er mig der holder tændstikken! Nu vil jeg lave nogle skitser i hånden. (Der er gået 44 minutter)

Færdig med skitserne -> tid til en lille pause, før jeg begynder på photoshop :) (Der er gået 1 time og 8 minutter)

Jeg kan godt lide at pryde mine pauser men Bloons Tower Defence 5! Næste skridt er at få tenget silhuetterne af ting, jeg har taget billeder af. (Der er gået 1 time og 14 minutter)

Nu har jeg arbejder koncentreret i en halv times tid (der er gået 1 time og 49 minutter) uden at det blev for meget, og nu vil jeg gå til frokostpause! :D

(Der er gået 3 timer og 6 minutter) Nu regner det voldsomt, godt jeg er indendørs. Jeg er tilbage fra pause og har blod på tanden til at arbejde videre på mit projekt. 

(Der er gået 4 timer og 30 minutter) Jeg har færdiggjort billede 1 og er godt igang med billede 2; jeg tror jeg når det inden for tidsrammen.

Færdig! :) (Der er gået 5 timer og 25 minutter) og jeg er stolt -> jeg er overrasket over min indsats, men mest af alt, at jeg har hørt Pirates of the Caribbean soundtrack i næsten 5 timer! ;)" 

Med pauser tog dem mig fem og en halv time at færdiggøre den lille tegneserie, og jeg lærte en masse om mig selv og min arbejdsproces - det er jo ikke helt dårligt! ;)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar